Jeg er ud af en håndarbejdsfamilie, der livet igennem producerede og underviste i sirlige sting og broderier. De ville have vendt sig i graven – og det var tæt på, at jeg selv roterede ved synet af nutidens broderier!
Jeg er født og opvokset i en håndarbejdstradition, hvor broderiers kvalitet blev bedømt på BAGSIDEN. Når min mormor, der også underviste, ville tjekke kvaliteten af en elevs broderi, kiggede hun aldrig på forsiden. Broderiet blev resolut vendt om – og kun hvis bagsiden stort set lignede forsiden, var der bestået. Der blev slået hårdt ned på løse ender og sjusk. Derfor skal det da heller ikke være nogen hemmelighed, at min søster og jeg måske blev lidt for skadefro, da vi i gennemgangen af store, arvede duge, posthumt fandt en enkelt lille bitte fejl på en af mormors håndbroderede duge. Fejlen var lille – men den var der! Eller at den store halvfærdige dug, der må have været det sidste værk, som hun arbejdede på før sin død, faktisk nok er den dug, jeg helst bruger = den er uperfekt. Når man er blevet korrigeret så meget under indlæringen af håndværket, at lysten forsvandt propertionelt med graden af rettelser, kan det næsten føles som en barnlig hævnagt at blotlægge fejlbarligheden på denne måde. Vi tog os den frihed.
Broderi er (gudskelov) ikke, hvad det har været…Det er først her i nyere tid, at min lyst til pludselig at lære at brodere alle mulige sting opstod. Det første broderi, jeg faldt over, bar teksten “De største fejltagelser opstår med lemmet“. Syet i korssting! Mageløst! Jeg kunne ikke tro mine egne øjne. Det var så revolutionerende for mig, at jeg delte billedet i et af mine hedengangne nyhedsbreve, hvor der selvfølgelig nok ikke var nogen, som forstod dybden af min betagelse. Måske var det første gang i mit liv, at jeg her så broderi, der ikke stammede fra et håndarbejdsblad, var fortrykt og allerede fuldt defineret, så man blot behøvede at gentage andres beslutninger. Nej, nogen havde opfundet det her fra bunden! For mig var det fuldstændig magisk at opleve. Næsten blasfemisk, min baggrund taget i betragtning.
Med SoMe’s komme opdagede jeg senere, at der faktisk var opstået vildt mange helt ufatteligt morsomme broderier og tekster i verden. Befrielsen ved at kunne skraldgrine ad et broderi var så forløsende for mig, at det er svært at sætte ord på. Et af de seneste blev forklaret af en kvinde, der længe havde indsamlet road rage fra sin datter i trafikken. Det endte med, at moderen havde broderet samtlige udsagn, som datteren nogensinde havde skreget inde i bilen til sine medtraffikanter PÅ EN KLOKKESTREG, som datteren fik! For mig var den ide det sjoveste i hele verden. Endelig en mening med en klokkestreng, tænkte jeg og elskede alt ved det… Ikke et ondt ord om klokkestrenge med nationaldragter eller alvorstunge julemotiver. Men humoristisk broderi er virkelig noget, jeg forstår så meget bedre. Herunder deler jeg 4 broderier, jeg har skraldgrinet af og 3 stk.”broderet” i min streg.
Forklaringerne A) Korssting – illustreret til et undervisningsmateriale til børn b) Dette broderi tog det mig lang tid at komme mig over… Gal, det er så sort, at det bliver vildt morsomt. Kontrasten med teksten i et helt traditionelt broderi-layout gør det så sjovt c) Også et helt afsindig skægt broderi. De bedste formår efter min mening at holde overraskelsen til sidste sekund… d) Et mixed media værk i min sketchbog, der visuelt leger med elementer af både broderi, orkis, skønskrift og ord e) Et tegnet værk, der også benytter sig af korssting og barndommens fuldstændig forbudte, løse ender – på forsiden. f) Også et ægte broderi på norsk, som har skabt herligt forløsende latter hos mig. Det må være syet under Lockdown, hvor alle kneb gjaldt for at beholde lysten til at leve – herunder brændevin i koppen, som man kunne puste på under Zoom møder, haha… g) Igen et fantastisk stykke broderi på svensk. Det har alle de genkendelige elementer og farver fra et klassisk broderi og spiller på de kendte ord “Størst af alt er kærligheden“. Og bang: Så overraskes man uventet og aldeles nutidigt af et kæmpe problem i tiden.
Sublimt, jeg elsker det.
Afslutningsvist deler jeg et link til en anden passion: Guilander. Det er faktisk – trods alt – en hyldest til forgangne tiders kvinders sirlige håndværk og en smuk måde at hædre arbejdet på. De ser helt fantastiske ud både inde og ude under blomstrende træer. Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du selv har lyst til at bestille en guilande https://fb.watch/F8p_RpwaDQ/
