Streg

Jeg er professionel freelance tegner og startede hele karrieren som tegner ( læs Om i menuen). Min opgave som tegner er grundlæggende at omsætte ord og koncepter visuelt, at illustrere. Illuminere, formidle, understrege, anskueliggøre, kaste lys over…
Siden 1985 har opgaver og streg spændt meget vidt: Artikler, annoncer, bøger, undervisningsmaterialer, pjecer, brochurer, foredrag, plakater, visuelle referater – you name it.
Følg en håndtegnet børnebogsillustration blive til her ( 0:51 min)

Pris pr. opgave.

Kontakt mig endelig.

En stribe eksempler på bøger illustreret af tegner Linda Gil ses på sort baggrund sammen med en glad forfatter-reaktion.

Klik og læs:

Visuelle referater

Summen af alle mine faglige kompetencer, tempo + evnen til at gribe ord og vendinger og improvisere visuelt på stående fod, er flere gange benyttet live under f.eks. virksomhedskonferencer.
Taler er understøttet med streg i visuelle referater til deltagerne undervejs fra scenen. Eller man har booked mig til at tegne talere, lave situationstegninger, tegne løbende skitser under foredrag og efterfølgende skabe opsummerende malerier til virksomheden, alt efter kundens ønsker til mine evner. Ikke to opgaver er ens – kontakt mig for et tilbud.

Se arbejdet med et visuelt referat (6:10 min) Her kan du også opleve mig som tekster/oversætter…

Foto af en ni meter lang frise med humoristiske tolkninger, tegnet live under en tale, hvor udtrykke og pointer er omsat til morsom streg. Det lange papir er delt op i tre r?kker under hinanden.

Anbefaling med venlig hilsen, Annette Risdahl, Novo Nordisk A/S:
Som et kreativt indslag i forbindelse med afholdelse af en global konference, blev vi anbefalet at entrere Linda Gil, en kunstner med erfaring indenfor karikatur af seriøse konferencer. Et nyt koncept blev defineret i samråd med Linda, som skulle udfærdige et kunstnerisk illustreret referat som et visuelt innovativt alternativ.
Alle foredragsholdere var forlods blevet informeret om den røde tråd og deres bidrags sammenhæng i det store billede i forhold til det overordnede mantra for hele konferencen. De fleste var branche-relaterede og derfor indforståede med terminologien, og netop derfor var det interessant at få illustreret disse foredragsholderes indforståede ord og udtryk i en fri kunstnerisk fortolkning.

Opgaven til Linda var uden forudgående information af nogen art at udarbejde skitser i løbet af dagen og på basis af disse udfærdige et maleri. Alle talere og deres budskaber er således blevet billedligt beskrevet med et endeligt overordnet budskab. Udover at danne grundlag for maleriet var skitserne i sig et endeligt produkt, idet disse blev overrakt til Mads Øvlisen som en erkendtlighed for hans foredrag ved konferencen. Skitser er ofte ikke endelige værker, men disse 20 skitser var i overraskende færdig stand og høj kvalitet taget tiden i betragtning. Personer var let karikerede, og budskaberne tegnet med en humoristisk drejning men stadig loyal overfor indholdet. En fantastisk vægtning med en stærk kommunikativ effekt.

Maleriet var et resultat af Linda’s egen udenforstående fortolkning, som blev meget vel modtaget. Ved en mindre uformel ’fernisering’ blev maleriet præsenteret og fortolket af Linda bl.a. for områdets SVP, som var så begejstret for resultatet og ikke mindst Linda’s budskab, at han efterfølgende har afgivet flere bestillinger på malerier til den øverste ledelse.

At en kunster kan tegne og male kan man forvente, men vores anbefaling til Linda Gil indeholder ligeså en erkendelse af Lindas evne til at omsætte en terminologi og med indsigt omsætte det grafisk – og så uden mulighed for kladder og på begrænset tid.”

Nysgerrig på mere? Jeg illustrerer også mine egne ord – (Læs mere i Ord til salg i menuen).
Se illustrationer i klummeserierne:

Ærøklummen
Vild med Gil