Nu er tiderne for mit kommende tv-interview ude! Noter dem i din kalender og se endelig med i det hyggelige program, hvor vi runder de 40 år bag tegnebrættet. Måske bliver du inspireret til din næste fest?
I kulissen. Forleden var jeg igen heldig at blive inviteret til at deltage i talkshowet Mettes Mix! Programmet er en helt særlig institution i det københavnske mediebillede med sine imponerende 36 år på bagen. Jeg har været med i programmet mange gange gennem karrieren, og det er altid med en vis spænding, at jeg begiver mig til studiet, der ligger lige bagved Hovedbanegården. Der er nemlig tradition for, at der altid sker… et eller andet uforudset oppe på stationen… ( Mor dig f.eks. med dette besøg bag kulisserne til en optagelse: https://www.lindagil.dk/nyheder/gil-tegner-live-i-talkshow/ )
Det slog egentlig heller ikke fejl denne gang, at der skete noget uventet. Elevatoren til studiet på 3. sal var kommet i udu på optagedagen, og jeg måtte derfor forcere de 3 etager i skoldhed sommervarme. Der var ca. +40 grader omkring de mange lamper – men vi blev reddet af en særdeles elsket aircon, som fik lov til at køre i studiet under optagelsen. Men selv uden aircon ville det have løbet mig koldt ned ad ryggen, da produceren inspicerede mit medbragte USB-stik, fyldt med helt friske karikaturer…øh, NOT! “Der er intet på stikket”, konstaterede manden. Heldigvis lå stationen inde med en kavalkade at slides fra et tidligere show, som kunne indsættes og redde mig. Programmet optages jo på green screen, hvilket betyder, at man elektronisk kan indsætte baggrunde, der i mit tilfælde så er mine tegninger eller andet relevant materiale. Jeg var svært glad for denne feberredning – især, når det drejer sig om mit 40 års jubilæum som professionel tegner!
Et karriere-vidne. De, der følger en længe, bliver livsvidner. Jeg er så utrolig heldig, at jeg også fik et “karriere-vidne” på en solrig dag i 2003, hvor vi havde optrådt i fem år. Den dag blev min kollega, Viveca Twellman og jeg nemlig opsøgt af journalist Mette Hoffmeyer og hendes fotograf, Jette Feldthaus, der ville lave et stort interview med os om underholdningskonceptet De Splittergale Tegnere til Familiejournalen.
Artiklen blev så flot og hjalp den stigende presseomtale af pigerne og karikaturunderholdningen med det sjove navn et godt og langt skridt videre ud i befolkningen i de år. ( Du finder den samlede liste over medieomtale af karikatur her ) Det viste sig, at Mette Hoffmeyer var en driftig mediekvinde, som også havde sine egne medier. Jeg var så heldig, at hun simpelthen valgte at følge mig i min karriere siden vores første møde for Familiejournalen. Der er derfor lavet mange spontane nedslag undervejs både på tv og i radioen – og det har aldrig været kedeligt, for hun har en højt udviklet humoristisk sans…
I tv-udsendelsen med mit 40 års jubilæum benytter jeg lejligheden til at sige hende tak for journalistisk at følge min tegnekarriere så loyalt, som tilfældet har været. Det betyder vanvittig meget for en kunstner at blive holdt i folks bevidsthed, og det har hun bidraget til i over 22 år.
Cadeau. I de første 8 år af min 27 år lange karriere som karikaturtegner og underholder, optrådte jeg med min kollega og ven, Viveca Twellman. Som særligt cadeau til hende medbringer jeg i udsendelsen min yndlingskarikatur, som hun tegnede af mig under en liveoptræden. På den måde fik jeg mulighed for selv at prøve underholdningskonceptet ude i det virkelige liv. For godtnok har vi tegnet hinanden MANGE gange – men op til det tidspunkt aldrig “i stolen”, der selvfølgelig er forbeholdt de mange ivrige modeller. Alligevel havde vi under netop den opgave et hul, som vi valgte at pumpe op med mig som model. Det blev en oplevelse, som jeg stadig husker – ligesom så mange andre, der nogensinde er blevet tegnet live af en af os. Jeg elsker den karikatur.
Fra hestens egen mund. Hvor der findes tidligere kunder, som ved, at vi efter 8 år gik hver til sit, er det måske ikke alle, der ved, at vi senere mødtes igen – og det fortjener historien. Vi mødtes igen over en gammel champagneholder, som jeg brugte som malerbøtte i mit daværende og elskede atelier på Islands Brygge. I dagens anledning var den fyldt med is, og en flaske bobler lå på køl. Vi aftalte forud for mødet, at der ikke skulle falde et ord om vores uenigheder, for ingen af os kunne rumme dem. På den måde lykkedes det os ved håndkraft at redde vores lange venskab. Vi talte aldrig nogensinde om det igen. Vi arbejdede endda senere flere gange sammen igen som tegnere på underholdningsopgaver med karikatur og forblev venner frem til Vivecas tragiske bortgang.
I 2023 skrev jeg mindeordene herunder på de sociale medier om Viveca. Pga. interviewet bringer jeg dem også i denne blog
“In memoriam. Verden har mistet en gudsbenådet tegner og kunstnersjæl. 9. september 2023 blev for mig et meget, meget tungt tungt og svært farvel til Viveca Twellmann.
Hun blev ikke kun min faglige kollega, faste legekammerat og sparringspartner i de første 8 år af ”De Splittergale Tegnere”, hvor vi optrådte sammen med karikatur over hele landet. Men hun var først og fremmest veninden i et venskab, der strækker sig over næsten 38 år. Derfor er det helt umuligt for mig at lave faglige eller private punktnedslag fra vores lange, fælles historie lige nu.
Men mest umuligt er det at finde de rette ord – selv om jeg troede, jeg kunne.
Der er for meget at sige, for meget at mindes i hjertet. For voldsom en lammende tomhed. Og alt for meget, der gør stum af sorg, når en af de helt store spillere i ens livsfortælling forsvinder. Der er mistet et vidne, som husker og ved – en sammensvoren, en sjælsbeslægtet. Et anker i det fælles hav, vi forsøgte at finde mening i. Et hav, som vi både var skibbrudne i, og som vi gang på gang satte sejl på med en sær fælles og grundlæggende forståelse og uendelig tryghed i hinandens tossede selskab og åbenmundede galskab.
Vivecas lys lever videre i den store og talentfulde familie, hun skabte. I kunsten, stregen og talentet, hun har imponeret, glædet og moret så mange med. Og i hjerterne hos alle dem, hun så generøst lukkede ind i sin verden, rummede og gav støtte og hjælp.
Tak for kampen, min ven 
“
Der findes også et blogindlæg med en lidt anderledes tilgang til 40 år i mine sko… Læs det her, mens du venter på tv programmet, som jeg håber, at du har lyst til at kigge ind og se. Du kan med fordel følge mig på SoMe, hvor der senere vil komme et link direkte til programmet.
