Ansigtet- lær 3 svære discipliner!
Herunder gennemgås forløbet i denne forrygende workshop,
hvor deltagerne avancerer fra slet ikke at kunne tegne til at afprøve hele 3 tegneteknikker på hinanden.


Her tager vi udgangspunkt i hinanden - og vi går lige til biddet, for vi har rigtig travlt!

Deltagerne lærer grundreglerne for at tegne et ansigt trin-for-trin.


Herefter tegner deltagerne hinanden naturalistisk og lærer kunsten at have en model foran sig at kigge på. Selvom der absolut ingen krav er til lighed under denne øvelse, nærmer mange sig allerede her visse ligheder!

Hemmelighederne bag karikatur afsløres, og herefter går det løs på en ny partner med den nye teknik under stor morskab- og selvfølgelig bruger vi her kul og kridt som en professionel!

Deltagerne introduceres herefter til pensler, lærreder og det at mixe farver. Efter endnu et skift af model, går det løs med seriøse skitser på lærrede og vi ender i et ægte maleri af en kollega!  

Undervisningen er intens og samarbejdet mellem deltagerne som hhv. model og kunstner kræver en helt ny form for underholdende og udfordrende samarbejde. Alle deltagere oplever forbløffende fremskridt og overrasker både sig selv, kollegerne - og underviseren!  

Udover en samling sammenrystede og begejstrede deltagere produceres der en super personlig og meget morsom samling medarbejderportrætter til virksomheden. Alle skitser og karikaturer følger selvfølgelig også med.

Workshoppen foregår omkring borde og kræver ABSOLUT ingen talenter -dem får I undervejs :O)

Varighed: 3- 4 timer
10- 26 deltagere i mit atelier
Pris: http://www.lindagil.dk/Teambuilding/teampriser.htm

**********
Om Underviseren:
Linda Gil har siden 1998 levet af topprofessionel karikaturtegning i erhverslivet med underholdningskonceptet De Splittergale Tegnere®.
I menuen kan du under karikatur læse alt om det populære koncept. Hun underviser kun på disse workshops

 

Linda Gil - Karikatur, Teambuilding, Kunst, Tegning                                                                                                                   linda.gil@get2net.dk
Home   Illustration   Karikatur   Kunst   Teambuilding   Børnebog   Nyheder    Kontakt